Turning Tables – at kære sig om udsatte personer (CSR)

Man skulle vel egentlig ikke tro det, men der er faktisk mange unge mennesker i Danmark, der lever et liv med mangel på indhold og muligheder. Den danske NGO Turning Tables har i efterhånden en del år arbejdet benhårdt på at skabe indhold og muligheder for udsatte og marginaliserede unge mennesker ved hjælp af forskellige virkemidler.

I 2016 ønskede Turning Tables at bruge musikken som virkemiddel. Idéen var at skabe et fysisk rum, hvor marginaliserede unge kunne få en stemme. Virkemidlet var som sagt musik og det fysiske rum var en standard mobil 20 fods container, der skulle omdannes til et mobilt professionelt lydstudie.

Turning Tables fik stablet en række sponsorer på banen, herunder Saint-Gobain, hvor BygherrePartners egen Søren Rasmussen var ansat på daværende tidspunkt (Saint-Gobain/Søren faciliterende materialer og teknisk know-how). Sørens fornemste opgave var sammen med Turning Tables arkitekt Mija Byung at skabe det mest optimale lydmiljø på meget få m2. Sørens rolle som BINDELED imellem Saint-Gobain og Turning Tables var vigtig for simpelthen at nå i mål. Rent praktisk blev containeren ombygget til en box-i-box konstruktion med mixerrum og optagerum. Resultatet var outstanding og containeren fik sin ilddåb i Albertslund i forsommeren 2016, hvor mange interesserede lokale unge blev hjulpet i gang med musikken af professionelle musikere som Phase 5 og Al Agami.

“Samarbejdet med Søren omkring tilblivelsen af lydstudiet var meget vigtigt. Vi havde en meget presset tidsplan og det var vigtigt at kommunikationen var i top fra starten af. Det er aldrig nemt at forudse de udfordringer, som projekter af denne type kommer ud for. Derfor var det vigtigt, at have Søren med som bindeled i hele processen”

Mija Byung, arkitekt, Turning Tables
Foto: Mija Byung – Turning Tables

Tryk på nedenstående billede og se film omkring projektet !

Credit: Turning Tables

Hvad er moralen så?

At det er vigtigt, at alle ansvarlige virksomheder fra tid til anden indlader sig på anderledes samarbejder end dem man er vant til i en ellers travl hverdag. Det betaler sig – det øger følelsen af medarbejdernes formål og tilhørsforhold i og omkring virksomheden. BygherrePartner er funderet i meningsfuldhed – Turning Tables er i den grad meningsfuldt – så tingene hang ret godt sammen. Budskabet fra Turning Tables omkring brugen af containeren er klar og tydelig, den fungerer simplethen fantastisk ude i den “virkelige verden”, hvilket deres aktivitetsliste også vidner om.

Anyways, BygherrePartner er såmænd bare stolte af at kunne bidrage med at skabe glæde hos marginaliserede unge. Og faktisk være med til at igangsætte en container #2, hvor fokus var på fotomediet som virkemiddel. Ingen tvivl om at ordet BINDELED var noget som var vigtigt i forhold til at få tingene til at lykkes.

Der skal lyde en kæmpe cadeau til Saint-Gobain Denmark for at give Søren muligheden for at sponsorere Turning Tables på både container #1 og #2. Læs mere om Saint-Gobain på www.saint-gobain.dk

Og ikke mindst så synes vi hos BygherrePartner, at du skal udvide din horisont og læse mere om Turning Tables mastodont arbejde på www.turningtables.dk. De gør et kæmpe stykke arbejde. Kontakt dem, hvis du har midler og overskud til at blive en del af deres netværk.