Livscyklusvurderinger (LCA)

LCA (Life Cycle Assessment) er en metode som bruges til at lave en livscyklusvurdering af et produkt eller system i hele dets levetid fra “vugge til grav”. En LCA-beregning kan vurdere miljøpåvirkninger fra et enkelt byggemateriale og op til en hel bygning eller bydel. Der findes to internationale standarder for LCA, ISO 14040 som beskriver principper og struktur samt ISO 14044 der specificerer krav og vejleder.

En LCA-beregning bruges til at kvantificere miljøpåvirkninger forbundet med et produkt/system igennem hele dets levetid. Det vil sige fra udvinding af råmaterialer og fremskaffelse af naturressourcer, over til fremstilling af produktet, brugen af det inklusive vedligeholdelse og reparation, til bortskaffelse hvor produktet/systemet skal afskaffes (eksempelvis ved forbrænding, deponi eller genanvendelse).
Således er en del af LCA-beregningen baseret på et kendt system (som omhandler “cradle-to-gate”, eftersom producenten har kontrol over sin egen produktion) og en del af beregningen er baseret på en antagelse/vurdering af hvad der vil ske med produktet/systemet i både brugsfasen og efter endt levetid. Disse faser har vi ikke kontrol over (endnu) og en del af arbejdet i en LCA består således i at vurdere de mest sandsynlige scenarier og tilhørende miljøpåvirkninger.

Når der foretages en LCA-beregning af eksempelvis et byggemateriale, er datakvaliteten afgørende for resultatet. Der findes flere databaser inden for byggeriet, som indeholder generisk data for en lang række materialer/systemer. I LCAbyg software benyttes den tyske database ÖKOBAUDAT (LINK: https://www.oekobaudat.de/en.html). Fordelen ved en generisk database er, at man relativt hurtigt kan lave en “screening” af en bygningsdel eller byggeri. Ulempen er, at den generiske data ikke er repræsentativ for de enkelte byggematerialer på markedet (slet ikke i Danmark, eftersom ÖKOBAUDAT er en tysk database). De generisk databaser går efter et forsigtighedsprincip og sigter mod at repræsentere “worst-case-scenario” for et givent byggemateriale.

 

For at få højere kvalitet af data til LCA-beregninger, bør det altid forsøges at benytte såkaldte miljøvaredeklarationer (EPD, LINK: http://www.epddanmark.dk/om-epder/) som input til LCA-softwaren LCAbyg. En EPD kan både være branchespecifik (som repræsenterer et vægtet gennemsnit inden for et byggemateriale. Det kunne eksempelvis være beton) og produktspecifik. En produktspecifik EPD er den højeste kvalitet af data der kan benyttes i LCAbyg. Man skal dog være opmærksom på, at en produktspecifik EPD kun repræsenterer ét produkt, og kan således ikke nødvendigvis bruges til produktet fra en anden producent. Her må der i stedet bruges en branchespecifikke EPD eller generisk data fra ÖKOBAUDAT databasen.