PROJEKT: Børnehuset i Naturbyen

Bæredygtighedsrådgivning
Daginstitution i Naturbyen
År: 2023 –
Status: ingangværende

For Middelfart Kommune har vi vundet opgaven at udføre et nyt dagtilbud i Naturbyen. Projektet søger at arbejde med alternative og mindre klimabelastende byggeprincipper. Institutionen skal rumme 134 børn og er på ca. 1200 kvm.

Et samlingspunkt i landskabet

Børnehuset i Naturbyen ligger smukt placeret i det åbne landskab, hvor det skaber et samlingspunkt for områdets beboere. Landskabet vil på sigt blive en stor, vild og bevokset legeplads.

Husets cafe skaber overblik og indblik i børnenes dag

Gennem cafeen introducerer huset sig. Her er der blik til de nære udearealer samt et samlingspunkt for de fælles motoriske og kreative fællesfaciliteter. Her ser man fællesrummet og væksthuset og videre ud til børnehavens og vuggestuens gårdrum.

Det pædagogiske køkken kobler sig naturligt på cafeen og forbinder nænsomt ude og inde sammen med sit udekøkken. Som gæst tager man den direkte vej gennem hovedindgangen til cafeen, hvorfra man let finder personalet eller fordeler sig ud til grupperummene.

Børnene oplever et lille hus, der vokser med dem

Børnene afleveres direkte ved deres grupperum. Vuggestuebørnene ankommer igennem de smås gård og børnehavebørnene via de stores gård. Grupperummene deler grovgarderobe to og to, men har ellers deres egen garderobe/torv. Dette skalerer børnehuset gevaldigt ned. Børn og forældre oplever at komme til et lille velkendt og trygt hus, der kobler sig på en større helhed.

Børnene ankommer til deres grovgarderobe, hvori der er plads til deres udesko, herefter går de til den rene garderobe deres gruppes børne torv. Her er der adgang til toiletrum – og indgang til grupperummet. Man kan kigge hele vejen igennem grupperummet og ud i det fri landskab. Børnene er knyttet til et nært miljø omkring deres gruppe, hvor de er trygge ved de andre børn og personalet. Der er samtidig en stor visuel sammenhæng mellem de øvrige grupper, og i løbet af dagen kan resten af huset indtages. Børnenes små torve fører frem til cafeen og fællesrummet og huset føles derved trygt og nærværende.

Naturen er allestedsværende

Naturen omkring børnehuset er visuelt til stede i alle børnenes rum, hvor størstedelen er gennemlyste og har adgang netop til den omkringliggende natur.

Samarbejdspartnere: Gjørtz/Andersen/Arkitetker, Drias og Arkplan.

PROJEKTER

LÆS MERE Om LCA

Læs mere om LCA i vores LCA Videnscenter: