DATAKVALITET I LCA-BEREGNINGER

LCA-beregninger i byggeriet typisk er afhænige af datainput (ind-data) fra primært tre kilder:

  • Miljødata (generisk eller EPD)
  • Mængdeinput/konstruktionsopbygninger (typisk fra BIM model)
  • Energirammeberegning (drift)

En LCA-beregning er altid direkte afhængig af disse to input til beregningen. Uanset hvor detaljeret man udfører LCA-modellen, vil den aldrig blive bedre en den ind-data man “fodrer” den med.

KILDER TIL MILJØDATA

Typisk er kilderne til miljødata:

  • Generisk data: I Danmark er LCAbyg blevet branchestandarden for udførelse af LCA på bygninger jf. EN15978. I LCAbyg er der inkluderet en generisk database med miljødata fra Ökobau. Dermed er det den typisk kilde til generisk miljødata for LCA-beregninger på bygninger i Danmark
  • EPD-data: EPD – Environmental Product Declaration eller på dansk Miljøvaredeklaration – jf. EN15804 er en LCA-beregning som beskriver et produkt eller materiales miljøpåvirkninger igennem en livscyklusvurdering. En EPD kan være både branche- og produktspecifik. Miljødata fra en EPD anses for at være mere retvisende end generisk data – især for danske byggevare, da vi benytter en tysk database for generisk data (Ökobau).

Det er hurtigt (og nemmere) at benytte den generiske miljødata, som er inkluderet i LCAbyg softwaren. På den måde skal man ikke selv opsøge EPD’er og efterfølgende indtaste dem i sin LCA-software. Det kan være både tidskrævende og en kilde til mange fejl, når man selv forsøger at indtaste en EPD, som typisk indeholder resultater for mange miljøpåvirkningskategorier fordelt over mange forskellige livscyklusfaser. Forskellige programoperatører for EPD’er (f.eks. EPD Danmark) udgiver nogle EPD’er i LCAbyg-format, som gør det muligt at importere en EPD direkte ind i LCA-softwaren. Dette kan dog også være en tidskrævende proces, hvis der er mange konstruktioner og byggevarer i LCA-modellen eller hvis der skal laves variantstudier.

VORES LØSNING

Hos BygherrePartner ApS er vi overbeviste om, at valide og brugbare resultater fra LCA-beregninger er afhængig af god ind-data. Det vil sige korrekte mængder (typisk fra en BIM-model) og brug af den bedst tilgængelige miljødata for de givne konstruktioner. Derfor har vi investeret i at udvikle vores egen miljødatabase, hvor vi opbygger konstruktioner og byggevarer med tilknyttet EPD-data fra producenterne. Vi udvider konstant databasen med nye konstruktioner og opdateret EPD-data.

Vi har lavet en fuld integration mellem LCAbyg og vores egen database igennem JSON formatet, som betyder at vi i ALLE vores projekter arbejder med miljødata af så høj kvalitet som muligt. Vores database og fulde integration med LCAbyg betyder, at vi har kvalitetssikret ALLE indtastninger af EPD’er og dermed minimerer risikoen for menneskelige fejl markant!

Derudover kan vi tilbyde alle vores kunder LCA-beregninger baseret på EPD-data og være med til at sikre at beslutninger i byggeriet træffes på grundlag af bedre datakvalitet.

USIKKERHEDER I LCA-STUDIER

LCA-beregninger er baseret på en række antagelser og forudsætninger igennem livscyklusfaserne. Det betyder, at alle LCA-beregninger indeholder en vis usikkerhed. Det er nødvendigt at italesætte og vurdere dette, så der ikke træffes fejlagtige beslutninger ud fra et dårligt beslutningsgrundlag.

Derfor har vi udviklet en metode til vurdering af usikkerheder i LCA-studier jf. EN15978, som er baseret på en række vurderinger af både ind-data (miljødata, mængdeinput/BIM model og energiberegning) og selve LCA-modellens detaljeringsniveau. Her spiller især miljødata en afgørende betydning for den vurderede usikkerhed. Der er således markant forskel på om et LCA-studie er baseret på generisk eller EPD-data!

Læs mere om BygherrePartner Usikkerhedsmatrice v1.3 ved at klikke her

VI TILBYDER

LÆS MERE Om LCA

Læs mere om LCA i vores LCA Videnscenter:
Vi udgiver løbende nye LCA-studier. Se mere her: